...I CAFÉ & BUTIK SKOVHAVEN TAGER TINGENE DEN TID, DE TAGEr...
Hør om arbejdet i caféen

et meningsfuldt fællesskab med plads til forskellighed

For mange unge & voksne med autisme er Café & Butik Skovhaven mere end blot et arbejdssted. Det er et trygt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til at udvikle sig i eget tempo og bidrage med sine styrker.

I caféen arbejder deltagerne med en række forskellige opgaver som kundebetjening, kaffe- og madservering, klargøring, oprydning og praktiske opgaver i hverdagen. I butikken er opgaverne at fylde varer på hylderne, lave skilte, sælge, rengøringsopgaver mv. Arbejdet foregår i rammer, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, og hvor støtte, struktur og forudsigelighed er en naturlig del af dagen.

I Café & Butik Skovhaven er målet, at alle føler sig værdsatte og at det man laver bringer værdi til én selv og andre. At man får mulighed for at udvikle både personlige, sociale og arbejdsrelaterede kompetencer i et trygt og anerkendende miljø.

Café skovhaven

Mad ud af huset

Bestil take away eller forplejning til møder, kurser og arrangementer. Vælg blandt retter fra vores menukort, og afhent maden i Café Skovhaven. Vi laver mad med omtanke og gode råvarer.
 
Vil du vide mere om arbejdet i Café & Butik Skovhaven? Vi fortæller gerne om caféen som socialøkonomisk arbejdsplads og om de muligheder, den skaber for mennesker med autisme. Vi kommer også gerne ud til virksomheder, foreninger eller netværk og deler vores erfaringer og fortælling.
Kontakt os for at høre mere eller for at bestille mad til dit næste arrangement.
 

Bestillinger
Åbent for bestillinger alle hverdage 08.00-15.00 på tlf.: 54 58 04 33 

...vi arbejder med blik for den enkeltes potentiale og med forståelse for, at fælleskaber bliver stærkere, når der er plads til forskellighed...
En butik for dig og mig...

en butik med unikke produkter skabt i vores forskellige værker

I Butik Skovhaven finder du et udvalg af håndlavede og unikke produkter, som er skabt af de unge & voksne i Fonden Skovhavens dagtilbud. Butikken fungerer som salgssted for de kreative produkter, der bliver udviklet og fremstillet i vores forskellige værksteder.

Du kan købe smukt kunsthåndværk og brugskunst. Alt sammen produceret af dygtige mennesker som arbejder og udvikler deres kreative evner i vores mangfoldige værkstedstilbud.

Når du køber en gave eller et produkt i Butik Skovhaven, støtter du ikke blot lokale kreative kræfter. Du er også med til at anerkende de kompetencer, den kreativitet og det engagement, som de unge & voksne i vores dagtilbud hver dag bringer i spil.

Her finder du gaver med både personlighed, kvalitet og en god historie bag.

Åbningstider

Tirsdag-fredag: 08.00-15.00

...Vi tror på, at alle kan bidrage. når man skaber værdi for andre, skaber man også værdi for sig selv...
Hvem er vi

FOnden Skovhaven

Café & og Butik Skovhaven er en aktivitet under Fonden Skovhaven. Vi er et bo- og beskæftigelsestilbud for unge & voksne med autisme. 

Hos os er den unge & voksne i centrum; alle vores tiltag og prioriteter er nemlig møntet på at skabe flere og bedre muligheder for de mennesker, vi arbejder med.

Galleri fra Café & Butik Skovhaven

Den væredygtige hverdag i caféen