Vores Dagtilbud

Dagtilbud for borgere

I Café & Butik Skovhaven tilbyder vi dagtilbud til unge & voksne med autisme, som ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab i trygge rammer. 

Vi skaber en hverdag, hvor der er mulighed for ro og for at være en del af fællesskabet. 

HVAD ER ET ARBEJDE I CAFÉ & Butik Skovhaven?

Et almindeligt arbejde – på din måde

Café & Butik Skovhaven er en helt almindelig café og butik med nogle unikke rammer – og så er vi et dagtilbud for unge & voksne med autisme.

Hos os laver du kaffe på en italiensk kaffemaskine, smører sandwich, klargører grønt, rydder borde, modtager varer, vasker op og snakker med kunderne – helt som på alle andre caféer.

Og så er vi alligevel lidt anderledes. Her ser vagtskemaerne vidt forskellige ud. Vi forventer forskellige ting afhængig af, hvilken medarbejder, det drejer sig om.

Café & Butik Skovhaven er et progressivt dagtilbud for unge & voksne med autisme (ASF). Vi har fokus på livskvalitet, gode relationer og ligeværd.

Her er vi fokuseret på jævnbyrdighed og glæde i arbejdsdagen for alle medarbejdere- uanset om man er fastansat, i dagtilbud, deltids eller noget helt tredje.

LÆR DIG SELV OG DINE MULIGHEDER AT KENDE

Café & Butik Skovhaven er for dig, der vil ud at prøve kræfter med “det virkelige arbejde” i en 1:1 arbejdssituation, hvor du løfter almindelige café- og butiksopgaver og lærer dig selv endnu bedre at kende, udvikler dine kompetencer og opleve, at du kan så meget mere end du troede.

 

FASTE STRUKTURER I FRIE RAMMER

Café & Butik Skovhaven er for dig, der har brug for faste strukturer og afgrænsede opgaver i en dynamisk og spændende ramme.

Vi har kun åbent i dagtimerne, og vi ligger i Svendborgs hyggelige Møllergade, hvor der er andre caféer og butikker, og hvor man får følelsen af at være del af et lokalt miljø.

Vores dagtilbudspladser er til dem, der vil arbejde og udvikle sig i en struktureret pædagogisk ramme, eller blot opleve en dybere mening ved at udrette noget, der skaber værdi for andre.

Om dagtilbuddet i Café og butik Skovhaven

I Café & Butik Skovhaven tilbyder vi dagtilbud til unge & voksne med autisme, som ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab i trygge rammer.

Her bliver man en del af en café og butik i drift – med rigtige gæster, rigtige opgaver og en hverdag, der ligner det arbejdsliv, mange gerne vil være en del af.

Opgaverne kan være alt fra kundebetjening og servering til madlavning, bagning, rengøring, vareopfyldning, lave skilte og andre praktiske opgaver.  

Arbejdet foregår i rammer, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, og hvor støtte, struktur og forudsigelighed er en naturlig del af dagen.

Et skridt mod arbejdslivet

For nogle er Café & Butik Skovhaven et sted at være – for andre er det et skridt på vejen mod uddannelse eller job.

Gennem arbejdet får man mulighed for at:

  • opbygge erfaring
  • styrke selvtillid
  • afprøve egne kompetencer
  • få en bedre fornemmelse af, hvad man trives med

Café & Butik Skovhaven fungerer som et erhvervsnært miljø, hvor man kan øve sig i konkrete arbejdsopgaver og samarbejde med kolleger i en overskuelig ramme med plads til forskellighed.

Vi ved, at behovet for støtte og struktur er forskelligt og tilpasser det til dig.

Derfor skaber vi en hverdag, hvor der både er mulighed for ro og for at være en del af livet og aktiviteterne i caféen og butiken.

Der er altid plads til pauser og til at trække sig, hvis det bliver nødvendigt – samtidig med at man gradvist kan udfordre sig selv.

Sådan får man en plads

Plads i dagtilbuddet sker som udgangspunkt via bevilling fra kommunen.

Det betyder, at man typisk skal:

Kontakte sin sagsbehandler i kommunen

Sammen afklarer behov og ønsker for dagtilbud

Få visiteret et tilbud efter servicelovens §103 (beskyttet beskæftigelse) eller §104 (aktivitets- og samværstilbud)

Vi samarbejder gerne med både borgere, pårørende og sagsbehandlere om at afklare, om caféen er det rigtige match.

Er du nysgerrig på, om Café & Butik Skovhaven kunne være noget for dig eller en, du er i kontakt med, er du altid velkommen til at tage kontakt eller komme forbi og opleve stedet.

Hos os handler det om at skabe en hverdag, hvor man får mulighed for at bidrage, være en del af et fællesskab – og udvikle sig som menneske.