for myndighed

læs om vores dagtilbud

Café & Butik Skovhaven er et dagtilbud under Fonden Skovhaven med beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §103 og §104. Tilbuddet henvender sig til unge & voksne med ASF, som har behov for en struktureret og overskuelig ramme med mulighed for udvikling af arbejdsevne og deltagelse i meningsfulde aktiviteter.

Erhvervsnær indsats med reel opgaveløsning

Tilbuddet er organiseret som en café og butik med almindelig drift og betalende kunder. Borgerne indgår i konkrete arbejdsopgaver, hvor indsatsen har direkte betydning for den daglige drift.

Den erhvervsnære tilgang giver mulighed for:

  • Træning i realistiske arbejdsfunktioner inden for service og cafédrift
  • Erfaring med arbejdspladsens krav, rytmer og sociale spilleregler
  • Udvikling af mødestabilitet, ansvar og samarbejdsevne
  • Gradvis optrapning af opgaver og krav i takt med borgerens progression

Afdækning af arbejdsevne og arbejdsmarkedsparathed

Café & Butik Skovhaven tilbyder en systematisk ramme til afklaring af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

Der arbejdes målrettet med:

  • Arbejdsevne, udholdenhed og tempo
  • Motivation og interesseområder
  • Behov for støtte, struktur og skærmning
  • Sociale og kommunikative kompetencer i en arbejdskontekst

Individuelt tilrettelagte forløb

Indsatsen tilpasses den enkelte borger og kan tilrettelægges som både §103- og §104-forløb, afhængigt af funktionsniveau og udviklingsmål.

Tryg ramme med mulighed for skærmning

Tilbuddet foregår i et aktivt café- og handelsmiljø i Møllergade i Svendborg. Samtidig er der etableret skærmede rammer, hvor borgeren kan trække sig ved behov.

Denne kombination understøtter:

  • Deltagelse i et levende miljø
  • Træning i at håndtere skift i tempo og stimuli
  • Mulighed for pauser og regulering

Formål

Formålet er at understøtte borgerens udvikling mod øget selvstændighed og – hvor muligt – styrket tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en praksisnær og individuelt tilpasset indsats

kontakt os

Kontakt vores socialfaglige medarbejder og hør mere om mulighederne på mail jc@skovhaven-fyn.dk eller tlf: 54 58 31 86