Bestillinger
Åbent for bestillinger alle hverdage 08.00-15.00 på tlf.: 54 58 04 33
Hos os handler det først og fremmest om mennesker.
Om at høre til, blive set – og opleve, at det man gør, betyder noget.
Når du besøger Café & Butik Skovhaven, møder du unge & voksne mennesker med autisme, som er en del af vores arbejdsfællesskab.
De kan have udfordringer med nogle af de ting, mange tager for givet – men til gengæld rummer de styrker, engagement og evner, som kommer tydeligt til udtryk i deres arbejde.
Her er arbejdet ikke bare noget, der skal overstås.
Det er en mulighed for at:
Den mad, du får serveret, er lavet af mennesker, der lægger omhu og stolthed i det, de skaber.
Brødet, kagerne og de hjemmelavede specialiteter er resultatet af hænder, der øver sig, lærer og vokser undervejs.
Når du sidder i caféen, er du derfor ikke bare gæst.
Du er en del af et fællesskab, hvor mennesker får mulighed for at finde deres plads – og opleve, at de gør en forskel.
Det er det, der giver mening for os.
Café & Butik Skovhaven er en aktivitet under Fonden Skovhaven. Vi er et bo- og beskæftigelsestilbud for unge & voksne med autisme, og de væredygtige principper er en direkte forlængelse af den måde, vi arbejder på.
I Fonden Skovhaven tror vi på de nære ting. Alt det, der kræver fordybelse og nærvær. Alt det, der dikterer, at vi stiller skarpt på vores næste, og prøver at forstå og lære nyt.
Vi i Fonden Skovhaven er så heldige, at vi dagligt lærer og støttes af de unge & og voksne til at have én ting i fokus ad gangen.
De kan ofte være mestre i at være i øjeblikket, og lige præcis blive der, til man er klar til at bevæge sig videre til nyt.
Mange kan på fineste vis holde en overflod af ord, lyde og indtryk væk fra sig og bevare fokus. Dette er ikke altid nemt,- og slet ikke nemt for os uden autismediagnosen.
Med et væredygtig mindset driver vi café og butik, hvor alle kan trives og inspireres og måske få dybere selvindsigt, der baner vejen for nye tanker. Det gælder både os, der arbejder der – og jer, der besøger os.
VELKOMMEN!
Center for Væredygtighed har defineret ni væredygtighedsmål.
De opsummerer de værdier og principper, vi agerer efter i den måde, vi driver café og dagtilbud på.
Væredygtighed i arbejdet betyder, at mennesket, nærværet og trivsel er i centrum. Det er et arbejdsliv, der er til at være i – hvor krav og tempo er afstemt, så der skabes balance frem for stress.
Vi arbejder med blik for den enkelte og for fællesskabet. Det handler om at møde hinanden med empati, tage ansvar og bidrage til et trygt og meningsfuldt miljø.
Væredygtighed er arbejdsglæde – at lave opgaver, der opleves som meningsfulde og passende udfordrende. Der skal både være plads til fællesskab og til fordybelse.
Det er også omsorg i praksis: at passe på hinanden og skabe værdi for andre – blandt andet gennem mad lavet af gode, sunde råvarer, der glæder både krop og sanser.
Væredygtighed handler hos os om at skabe et arbejdsmiljø, hvor både de unge & voksne med autisme, medarbejdere og kunder kan trives. Det betyder en hverdag med ro, tydelighed og plads til forskellighed.
I Café & Butik Skovhaven opleves væredygtighed ved, at opgaver og tempo tilpasses den enkelte, så unge med autisme kan deltage og udvikle sig uden at blive overbelastede. Samtidig skaber det en arbejdsplads, hvor medarbejdere har overskud, og hvor kunder mødes med nærvær og respekt.
Borgerne arbejder med reelle opgaver, der giver mening og værdi for andre. Kunderne oplever et sted med personlig betjening, rolig atmosfære og et tydeligt socialt formål.
Væredygtighed er dermed balancen mellem krav og trivsel – et sted, hvor der er plads til både fællesskab, pauser og fordybelse.
I Fonden Skovhaven er væredygtighed et grundlæggende princip, hvor der skabes et arbejdsmiljø, som både borgere, medarbejdere og kunder kan være i. Væredygtighed handler om at tilrettelægge hverdagen, så der er plads til menneskers forskellighed, og hvor trivsel, nærvær og mening er en naturlig del af det fælles rum.
I Café & Butik Skovhaven kommer dette til udtryk i måden, vi arbejder, samarbejder og møder omverdenen på.
Hos os mødes du af:
Væredygtighed opstår her i mødet mellem det meningsfulde arbejde og den værdi, det skaber.
Samlet set betyder væredygtighed, at Café & Butik Skovhaven ikke kun er et sted, hvor der produceres og sælges – men et sted, hvor mennesker trives, udvikler sig og mødes på en måde, der giver mening for alle parter.